OM JUNIORLEJREN

Hvis du er mellem 9 og 12 år, så er Juniorlejren helt sikkert noget for dig!

Juniorlejren er en uge tæt pakket med de fedeste aktiviteter; altsammen arrangeret af de mest fantastiske lejrmedarbejdere, hvis største ønske er at gøre ugen til den bedste uge i din sommerferie!

Ugen består af de vildeste løb, den bedste bibelundervisning man kan støve op i landet, lovsang du absolut ikke kan stå stille til og med sange skrevet specielt til Juniorlejren, der vil være badning for vandhundene og fodbold for landkrabberne, god mad til kroppen og lækkert slik til den søde tand, der er tegneserier for dem der bare vil hygge og slappe af, og en kanon legeplads med tarzanbane for dem der skal have forbrændt noget krudt, og sådan kunne vi blive ved... Vi mener selv at vi har opskriften på en uforglemmelig uge, med masser af fællesskab og nye venskaber, så en advarsel vil være på sin plads; når først man har prøvet Juniorlejren én gang, må man bare tilbage år efter år efter år...!

VELKOMMEN TIL EN KOLLOKANON OG KODYL SEJ LEJR!!

JUNIORLEJREN 2014 ligger fra den 29. juni kl. 12:00 - 4. juli 12:30